Kort om border collien

Border Collien er en af de mest intelligente hunde i verden. Den er en mester inden for agility, og den er utrolig lærenem. Den kræver meget motion, så man skal være sikker på at man vil bruge meget tid på at motionere og aktivere den inden man køber den. Der er tale om en
hyrdehund, der stammer fra grænselandet mellem England og Skotland. Det er en mellemstor hund. Som energisk arbejdshund kan den udvikle uvaner eller neurotisk adfærd hvis den ikke får meget motion og bliver stimuleret dagligt. En Border Collie der keder sig, kan udvikle talrige
uvaner, f.eks kan de jage biler. Som hyrdehund, familiehund og agilityhund er den overordentlig populær, navnlig i Storbritanien, Irland og Australien. Den er meget loyal overfor sin flok dvs dens familie.

Udseende

Da hunden er en arbejdshund har man avlet på egenskaber frem for udseende, derfor ses denne hund som temmelig forskelligartet hvad angår udseende. Der er kort- og langhårede Border Collier. Pelsen er altid dobbeltlaget, så der er tale om en hund der fælder. Border Collien findes stort set i alle nuancer. Det er blandt andet det, der gør den til en så spændende race. De mange nuancer inddeles i 5 hovedtyper:

            1. Sort med hvide aftegninger
            2. Blue Merle
            3. Tricolor
            4. Blå hvid
            5. Zobel

     

Inden for disse hovedtyper findes der moderat langhårede samt korthårede hunde. Oprindelig var Border Collien korthåret, men via avl er de moderat langhårede i klart overtal i dag - i hvert fald i
Danmark. Den sort-hvide udgave ses oftest på udstillinger, men der er også brun-hvide nuancer samt ”merle”, dvs en grundfarve af f.eks hvid med skjolder af andre farver. En Merle Border Collie kan have forskellige øjenfarve. Et brunt og et øje, der er blåligt.
Border Collier søger aktivt øjenkontakt med mennesker, hvad ellers er sjældent hos hunde. Der er mange fotos og videoer af denne hunderace på internettet.

 

Temperament

Border Collier vil gerne arbejde, de er ekstremt energiske og kræver megen opmærksomhed. De er fantastisk lette at træne og trives bedst i et hjem hvor den har opgaver den skal udføre, og hvor den får meget motion. Som alle hyrdehunde vil den forsøge at styre sin flok. Derfor ses Border Collien ofte i forsøg på at dirigere katte, egern, biler, cykler ja alt der bevæger sig. Det er deres hyrdeinstinkt, som får afløb på den måde. En del Border Collie-ejere træner yrdefærdig-heder hos deres hund, for netop at stimulere hyrdeinstinktet på en naturlig måde.

I Storbritanien er der en sigende talemåde: ”No Sheep - No Collie” Der er tale om at hunden slet og ret skal have krævende arbejds- opgaver, den har svært ved at slappe af. I varmt vejr kan den faktisk overanstrenge sig når den leger eller arbejder! Border Collier kræver motion og intellektuel udfordring hver dag, ellers kan den let blive nervøs og mistrives. Mange Border Collier omplad-seres eller aflives, fordi deres ejere ikke har tid nok til dem. Det er en krævende hund tidsmæs-sigt.

Der er en del hundesportsgrene, hvor Border Collien er suveræn. Agility, hyrdekonkurrencer, ”hunde-frisbee”, sågar slædehund. Denne hund forstår mundtlige ordrer bedre end andre
hunde og den lærer overordentligt hurtigt. Det sker at den forsøger at udføre en ordre før den er sagt færdig. Som hyrdehund kan den arbejde alene og har en forbløffende evne til at ”tænke selv” Den bliver aldrig en god skødehund, det er en arbejdshund, og er frem avlet som netop tænkende og arbejdsom. Hvis ikke dens naturlige intelligens stimuleres kan Border Collien få uvaner såsom at grave i haven, gø ad alting, ”hyrde” børn og forbipasserende. Hundes
intelligens kan diskuteres, men spørgeskemaundersøgelser hos erfarne hundetrænere, har placeret denne hund som den mest begavede og lærevillige

 

Historie og hvad kan man med den

Denne hunderace kan spores tilbage til ”Old Hemp” som er en trefarvet hund, der levede fra 1893 til 1901; dens arbejdsstil som hyrdehund gjorde den populær. Aktiviteter Som hyrdehund
anvendes de på kvæg, får, fjerkræ sågar strudse. De anvender øjenkontakt med de dyr de hyrder på og anvendes ofte til at skræmme uønskede dyr væk fra golfbaner, lufthavne osv. Denne
hund har gode evner til at finde ting og personer grundet intelligens og god lugtesans. Den anvendes til at finde narkotika, bomber og som hjælp for handicappede og i lavinesituationer. Border Collien har så suveræne evner til at hoppe højt at de nu og da har deres egen opstillingsklasse i hundesporten ”Agility.”

Som eksempel på Border Colliens intelligens har dyrepsykologen Juliane Kaminski lært en Border Collie at forstå ikke mindre end 200 simple ord.

Og sidst og ikke mindst er den velegnet til lydighedstræning, hvor der findes mange Border Collier der har opnået virkelige gode resultater.

 

Hvis du vil læse mere se da Border Collie Klubbens hjemmeside = Klubbens Hjemmeside

 

Ovennævnte er kopieret fra Wikipedia's hjemmeside =Wikipedia's hjemmeside